"Dette er vores indsendte klage til Pressenævnet. Bemærkt at nogle af sektionerne er anonymiseret."

Klage over Dagbladet Politiken og Kommunen.dk for overtrædelse af Retningslinjer for god presseskik i deres fælles dækning af Mosefryd bo- og dagtilbud.

Artiklerne tager afsæt i Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om lukningen af bo- og dagtilbuddet Mosefryd. Klager er uenig i denne afgørelse og har klaget over den til Ankestyrelsen. Her behandles sagen, og den forventes afsluttet inden årets udgang. Klagen har opsættende virkning. Det betyder, at så længe klagesagen behandles, er Mosefryd fortsat i normal drift. Ankestyrelsen kan enten annullere Socialtilsyn Hovedstadens beslutning om lukning eller godkende den.

Som det fremgår af de følgende sider, er det et centralt forhold i klagen, at der er en række konkrete anklager, som journalisterne ikke har forelagt Klager forud for publiceringen. Dette er i klar strid med Retningslinjer for god presseskik. Journalistens spørgsmål og Klagers svar på disse fremgår af de medfølgende bilag:

• "Mailkorrespondance med journalist"
• "Svar sendt til journalist"
• "Bilag sendt til journalist.

I dækningen rettes en række særdeles skadevoldende og ærekrænkende anklager mod Mosefryd og Klager, som der ganske enkelt ikke findes dokumentation for. Også dette er i klar strid med Retningslinjer for god presseskik.

Politiken og Kommunen.dk har ladet sig repræsentere over for Klager ved journalist Jeppe Emil Gurlev, Kommunen.dk. Det er betænkeligt, at to store medier lader det være op til en enkelt yngre medarbejder, der færdiggjorde sin uddannelse for blot tre år siden, at varetage korrespondancen i en sag med så alvorlige og skadevoldende anklager. Dernæst lægger det et urimeligt pres på Klager, at hun udsættes for to mediers samtidige meget intensive kritiske konfrontation Den samtidige publicering af artiklerne i to forskellige medier med hver deres kommunikationsplatforme mv. gør det desuden meget vanskeligt at skabe overblik over, hvor langt de fejlbehæftede udsagn har spredt sig. Desuden er der i Politikens datterselskab Socialmonitor publiceret en artikel om sagen under overskriften "Bostedsleder stak millioner i egen lomme", uden at Mosefryd/Klager på forhånd er blevet forelagt datterselskabets kritik.

Politiken og Kommunen.dk benytter sig i øvrigt af en modstridende logik i deres dækning. I artiklerne argumenteres der for, at socialtilsynet ikke er kvalificeret til at træffe korrekte afgørelser, når det handler om at godkende og føre tilsyn med tilbud. Disse opgaver udgør hovedparten af socialtilsynets opgaver. Men Politiken og Kommunen.dk har til gengæld ikke fundet anledning til at efterprøve Socialtilsyn Hovedstadens kompetencer i den konkrete sag om Mosefryd. Her har medierne valgt at stole blindt på socialtilsynets kompetencer. Dette på trods af Klagers klage til Ankestyrelsen og hendes vedholdende insisteren på, at socialtilsynet har begået fejl. Denne selektive kritiske sans har uden tvivl været belejlig i forhold til at kunne skrive den historie, som har kunnet maksimere læsertal samt abonnements- og annoncesalg.

Det kan ikke dokumenteres, at journalisterne bevidst har slået deres kritiske sans til og fra i forhold til, hvad der har tjent Politikens og Kommunen.dk's indtjening bedst. Det er dog uomtvisteligt, at dækningen af Mosefryd indgår i en større kampagne hos Politiken under navnet "I samfundets varetægt", som sætter et kritisk lys på institutioner og botilbud. Således er det oplagt, at artiklerne om Mosefryd helt fra researchfasen har haft et ensidigt kritisk sigte. Det kan forklare de mange presseetiske overtrædelser, men det kan ikke forsvare dem.

Oversigt, klage over Politiken og Kommunen.dk vedrørende Mosefryd

Herunder ses en oversigt over alle klagepunkter vedrørende Politiken og Kommunen.dk's dækning. Oversigten fordeler sig over to skemaer:

• Skema 1 angår mediernes egne udsagn og vurderinger
• Skema 2 angår kildecitater.

I klagepunkterne refereres til tre bilag, som medfølger klagen til Pressenævnet:

• "Løn og skat"
• "Dyr"
• "Udtalelser"